Jeg har fået en ny hobby - grøn te og hvid te. Hvordan de laves og hvordan de nydes. Jeg har fået et lille kursus i at lave en hel special slags grøn te, som skulle være meget opkvikkende og sund. Jeg lærte det af en meget spændende person, som selv har en japansk læremester, der lærer de ansatte i SingTehus i København at lave teen på den helt rigtige måde. Alt hvad de har i butikken af te, er godkendt af den japanske læremester. Denne dame er halv tid i Sing Tehus og halv tid i Harrods i London, hvor hun står for indkøb af varme drikke til Harrods. Spændende , ikke?? Jeg brugte mange timer i dette tehus i København, og tænkte der måske var andre, der ville være interesseret i denne hobby?? Se her hvordan man laver denne specielle te - det kan stærkt anbefales, og er en virkelig afstressende proces:
Matcha - den ultimative grønne te.
Matcha er fremstillet af de friskeste og fineste Gyokuro teblade fra årets første høst. Bladene bliver omgående dampet efter høsten og derefter gennemtørrede. Den tørrede te kaldes tencha, den bliver malet til et meget fint pulver, og bliver til matcha.Det er udelukkende denne te, man anvender i den traditionelle japanske te-ceremoni (cha no yu). Ritualet bygger på zen-buddhismens fire grundprincipper - harmoni, respekt, renhed og indre stilhed.Med en bambus-ske (chashaku) lægger man ca. 2 tsk. i en si, da det meget fine pulver er nemmest at piske op hvis det har været gennem en si. Teen sies ned i en speciel skål (chawan), som forvarmes og tørres inden brug. Når teen ligger som et fint pulver i skålen, tilføres vandet (max 80 grader) og man pisker med et traditionel bambus piskeris (chasen) i1 – 2 min., til teen begynder at skumme.Teen nydes med det samme og drikkes direkte fra skålen.Matcha er meget opkvikkende og kan have en konsistens, som er tykkere end almindeligt grøn te. Fordi man drikker bladende med, tilføres kroppen en meget høj dosis af A-, E- og C-vitamin, samt mineraler og polyphenoler.I koppen har Matcha en dyb jadegrøn farve. Den er blød og rund i smagen med en distinkt sødme og frisk aroma.