fredag den 11. januar 2008

Musik,podcasting og lyd på nettet


Det var en god idé at starte 23ting efter julepausen med disse emner. Skønt at høre lidt musik på lastfm, som jeg faktisk tror kan blive en hjælp i vores daglige arbejde. Det er i hvertfald tit jeg falder over en cd med en kunster jeg overhovedet ikke kender, og nu vil jeg så lynhurtigt kunne, dels høre dels se noget om kunstneren og samtidig få tips til hvad en låner, der hører denne slags musik ,måske også kunne få lyst til at høre. Også rigtig smart privat!! Netradio ved jeg at min datter i Rotterdam benytter rigtig meget og podcasting er vældig populært hos min 17 årige søn. Randers Biblioteks podcasts var meget spændende at høre og en god idé, men det må tage lidt tid at lave. Jeg er ikke i tviv,l om at det kunne være en måde at få fat i de unge på.

Forøvrigt var det dejligt at opleve, at selvom både Annebeth og jeg sukkede lidt over at vi skulle tilføje noget til GoogleReader, som vi nok ikke har brugt så meget, så viste det sig faktisk, at vi sagtens både kunne huske og finde ud af det. Vi er helt klart blevet meget bedre til at forstå og navigere på nettet, og slet ikke bange for at kaste os ud i noget nyt. Tak til 23ting!!

Ingen kommentarer: